Etiske udfordringer ved kunstig intelligens’ indtog i vores samfund

Kunstig intelligens (AI) lover at revolutionere vores verden på måder, vi tidligere kun drømte om. Fra sundhedsvæsenet til transport, AI’s potentiale ser ud til at være grænseløst. Men som med enhver stor teknologisk fremskridt, bringer AI en række etiske dilemmaer, vi skal overveje.

1. Ansvar og Ansvarlighed: Hvem er ansvarlig, når en selvkørende bil forårsager en ulykke? Er det bilens producent, softwareudvikleren eller bilens ejer? Fastlæggelse af ansvar i en AI-drevet verden er komplekst men nødvendigt. 

Ansvar handler også om at indbygge ansvarlighed i systemerne ved at tage stilling til de etiske problemstillinger ved udvikling og implementering eller anvendelse af fx store sprogmodeller eller andre maskinlæringsmodeller.

Vi har også selv et ansvar, når vi vælger at bruge AI. Stoler vi bare blindt på, hvad der kommer ud af ChatGPT eller tager vi os lige tiden til at faktachecke og reflektere? 

2. Arbejdsmarkedet: Automatisering er på ingen måde et nyt fænomen, men AI-systemernes yderligere automatisering af produktion, processer og opgaver stiller os igen overfor udfordringen at sikre, at arbejdsstyrken er parat til at omstille sig til nye opgaver og vi skal være klar til efteruddannelse af de borgere, der mister deres job, så de kan blive klar til det næste.

3. Skævhed og Diskrimination: AI-systemer lærer fra data. Hvis denne data er skævvredet eller diskriminerende, kan AI komme til at reproducere og forstærke disse skævheder. Dette rejser spørgsmål om retfærdighed, især når AI anvendes inden for områder som ansættelse eller retshåndhævelse.

Maskinlæringsmodeller som fx de store sprogmodeller er trænet på data fra internettet, artikler, litteratur, videnskabelige rapporter og meget andet. Men når vores verden er præget af skævheder, mellem køn, mellem uddannelser, mellem etniciteter og på mange områder, så er de data vi producerer også præget af de skævheder og har ufuldstændige data. Det skal der tages højde for i udviklingen og vi skal selv være opmærksomme på det i vores brug af systemerne.

4. Privatliv: Med AI’s evne til at analysere store mængder data kan vores privatliv blive kompromitteret. Hvordan sikrer vi, at vores personlige oplysninger forbliver beskyttede i en tid med altomfattende overvågning?

Særligt strenge krav om databeskyttelse i AI landende har givet AI-virksomheder som fx OpenAI hovedbrud og der har været lidt mumlen om ikke at tilbyde adgang til fx ChatGPT i Europa. Indtil videre er der dog fundet løsninger, der har tilfredsstillet begge parter.

Det er i den sammenhæng også vigtigt at huske, at du ikke selv skal give fx en sprogmodel dine personlige oplysninger eller forretningskritiske data.

5. Kontrol over Teknologien: Hvem kontrollerer AI? Vil et lille antal tech-giganter have al magt, eller vil AI blive demokratiseret og tilgængelig for alle?

Tendensen går i dag i begge retninger. OpenAI var i starten bygget på princippet om open source, men i takt med, at særligt ChatGPT har udviklet sig til en god forretning, så har virksomheden lukket sig mere og mere om sine produkter. Meta har modstræbende gjort deres LLaMA-model i hvert fald delvist open source. Formodentligt godt hjulpet på vej af en datalæk tidligere på året.

6. Transparens: Mange AI-modeller er “black boxes”, hvilket betyder, at vi ikke helt forstår, hvordan de træffer beslutninger. Uden klarhed i, hvordan AI fungerer, kan fejl eller fordomme skjules i koden.

De lukkede systemer gør det svært at imødegå udfordringer, som bias og forkerte svar eller ulovligt brug omfattet af ophavsretten. Det er dog muligt, at gøre systemerne mere åbne og fx bygge træningsdata sæt, så det er muligt at føje til og fra.

7. Superintelligens: Hvad hvis AI overgår menneskelig intelligens? Hvordan sikrer vi, at den forbliver i menneskehedens tjeneste og ikke den anden vej rundt?

Der er pt. Ingen tegn på, at en superintelligens er lige om hjørnet, men det er et spørgsmål, som vi må forholde os til. Der er dog udbredt uenighed om en supertintelligens vil udvikle sig med stor hastighed eller lidt efter lidt. Under alle omstændigheder arbejder flere og flere virksomheder med menneskevenlig eller ansvarlig AI – altså systemer der har mennesket med i sine overvejelser.

8. Menneskelighed: I en verden styret af algoritmer, hvad bliver der så af vores menneskelighed? Vil vi blive mere maskinelle i vores tænkning og interaktioner?

Vi skal have menneskeligheden med og sikre, at ældre og andre ensomme stadigt har den menneskelige kontakt og ikke bare overlades til robotter og chatbotter. I den sammenhæng er det dog også vigtigt at se på, at AI-systemer kan være med til at frigøre menneskelige ressourcer.

9. Uddannelse og Lighed: Når AI dominerer forskellige sektorer, hvordan sikrer vi, at alle har adgang til de nødvendige færdigheder for at trives i denne nye verden? 

AI giver i sig selv mulighed for at vi alle får en langt bedre digital dannelse og mulighed for at lære om ny teknologi, som redskaber til brug i arbejde og fritid. Vi får mulighed for langt bedre og mere målrettet uddannelse og vi skal sikre, at alle har adgang til uddannelse.

10. AI rettigheder: Hvis AI bliver bevidst, har den så rettigheder? Og hvordan definerer vi bevidsthed i en ikke-biologisk enhed? Der er stor uenighed om bevidsthed vil kunne opstå i AI-systemer og hvordan en sådan bevidsthed vil se ud. Derfor kan det også i dag være svært at tage stilling til rettigheder til bevidste systemer.

For at navigere i denne fremtid skal vi træde varsomt, med et skarpt øje på de etiske konsekvenser af vores beslutninger. Det er op til os – lovgivere, teknologer og borgere – at sikre, at den AI-drevne verden, vi bygger, er en, hvor retfærdighed, rettigheder og menneskelighed prioriteres.

Med oplysning og dialog kan vi sammen sikre, at vi både som individer og samfund får det optimale udbytte af alle mulighederne AI gør mulige.