Min dyrebare.
Danmarks største teknologi messe for akademia er afholdt. Jeg tog afsted i god tro. Men fandt ud af at det hele bare var kaffeslabberas.
Da jeg ankom, stod en ung mand med en skærm foran mig så jeg ikke kunne komme til den næste bås for at registrere mig. De søde piger som stod ved ”selvregistreringen” kunne hjælpe da jeg skulle scanne min kode. Ja som om man ikke kan skanne sin egen kode.
Jeg valgte at gå op og aflevere mit overtøj, men her var der så en lang kø fordi det hele var overskrevet og booket, så der var mangel på bøjler og stænger, ja det er jo fedt når noget er så populært.
De fleste af disse events hed også noget med Kunstig Intelligens lige noget for mig tænkte jeg.
AI står på programmet små 100 gange, så det er et populært emne, faktisk så populært at det er det alle taler om og på alle events. Ikke bare sådan 10 procent men hele 100% altså alt havde noget med Kunstig Intelligens at gøre.
Min bekymring ligger i vores hjemstavns-tankesæt vores hyggelige væsen, vores evne til at vende os indad mod os selv og hinanden. Ligesom Hobbitterne fra Herredet i Ringenes Herre, søger vi tryghed og sikkerhed i vores hverdag. Samtidigt jager staten, som en bedre Gollum, sin dyrebare i form af skatter og forfølger og overfalder Frodo, når han forsøger at begive sig ud på sit eventyr.
Unicorn drain
Placeret på bagerste række sætter jeg mig sammen med en kollega der også er indstillet på at høre om ”KEYNOTE | Unicorn drain: Are we losing too many valuable startups to Silicon Valley?” Den anden Keynote der er på denne messe den første hed noget med krig og AI, så det var ikke helt oppe og ringe hos mig. Men Unicorns, altså hvordan skaber vi værdi i Europa med denne nye teknologi, så den ikke blot forsvinder ud af hænderne på os som med de helt store teknologier som vi jo ved ligger i Silicon Valley. Vi vil så gerne men forstår det ikke.
Panelet bliver først spurgt af moderator om de har noget at sige til en kendt tendens, når virksomheder får venture kapital fra USA, så får de også et CVR-nummer i Delaware miniput stat i det sydlige USA med kun en million indbygger. Hvad sker der? Det er kendt for alle i denne ventureverden at både Danske så vel som de succesfulde Israelske startups flytter der over og får et setup så de betaler skat der, som er på 8,7%. Moderator spørger panelet, hvordan det kan være, at vi mister dem til USA på denne måde. Men efter 45 minutter og ingen har besvaret det spørgsmål, andet end da han lige havde spurgt blev fortalt af en af paneldeltagerne at der var mange andre grunde til at virksomhederne ikke bliver i Danmark eller EU eller andre lande. Så bruger vi tid med det og ingen fik svar på det åbenlyse: Skatterne. Så jeg vælger at bede om mikrofonen, stiller mig op og spørger indgående til dette. Men igen en afvisning, de mener ikke det er skatterne der er det eneste problem.
Mikkel Hippe Brun nævner at han for nogle år siden var til et lignende arrangement i San Francisco, hvor en havde sagt, at danskerne var som konsulenter. Når de havde fået deres løn, var de glade de ikke skulle væk fra børn og hus, længere end det der lå inden for det aftalte. Altså ikke noget med at give den en skalle som selvstændige og måske miste alt. Det handler om sikkerheden, hyggen, kaffen og kagerne, Frodo, ingen vil gå der ud hvor du har været. Men bring gerne den dyrebare hjem, det sker bare kun i eventyr. Det der sker, er selvmodsigende. Vi sidder i Danmarks fremmeste akademiske univers hos de fem store universiteter. Men ingen tør sige det åbenlyse, – at virksomhederne flytter, når storkapitalen skal ind. Fordi storkapitalen fra USA ikke vil understøtte et dansk velfærdssystem de aldrig nogen sinde får noget ud af selv.
100 gang AI, Kaffeslabberas og konsulentbistand
Som Mikkel tidligere beskrev ud fra en oplevelse og de tre andre paneldeltagere viser det sig jo i al sin simpelhed. De er selv konsulenter, ansat i en stor virksomhed eller i de offentlige kasser, hvilket betyder at de varetager de interesser og taler dem ikke i mod. De vil ikke se det åbenlyse, de vil finde andre grunde. Så hjemme i Herredet sker her ikke meget, konsulenterne har taget over og bestemmer at, hvis du vil skabe store virksomheder, skal det ikke være her. Et af spørgsmålene var fra moderator – hvad skal vi så satse på i fremtiden.
Ja som jeg nævner kan i selv gå ind og se på programmet AI nævnes i næsten alle keynotes og seminarer, der bliver afholdt på Digital Tech Summit 2023, men nej, det er ikke svaret fra panelet. Det er Quantum, som vi i Danmark faktisk har ekstremt meget mere viden om end i andre lande, og det skyldes den geniale tænker Niels Bohr og dermed Bohr instituttet. Her sidder der endnu nogle konsulenter og forskere. Mit bud er at de også flytter ud, når de opfinder noget stort. Forleden havde jeg et møde med IBM, som er længst fremme i verden med Quantum computere og quantum teknologi. Her blev det fortalt at der ikke var kapital nok i Europa til at køre det her, så det ville højest sandsynligt blive i USA, hvor man ville kunne forske og skabe virksomheder omkring dette. Det ledte mig til at spørge panelet, om de tænkte der ville være hjerneflugt fra Danmark på dette punkt også. Det mente de ikke. Endnu en elefant i rummet var blevet undgået og svaret var – nej, de bliver her.
Hvorfor så det?
Er det fordi, de er nogle egoister? Er det fordi de ikke kan lide Danmark? Er det fordi vi ikke har markedet? Er det fordi vi ikke har kulturen? Alle disse spørgsmål og mange flere blev begrundet med at det nok var det, vi har ikke et marked, som det amerikanske, vi er mere konsulenter end selvstændige, vi dyrker det ikke på samme måde her hjemme og så har vi velfærd som gør at vi ikke behøver. Disse kan da være grunde, men de er ikke den overvejende, når man ønsker at skabe noget stort. Sjovt nok ved politikere at skatter hjælper på incitamentet til at ryge ikke er så stort hvis en pakke cigaretter koster 60 kr. Men det samme incitament kan ikke bruges når det kommer til verdens højeste aktiekapitalbeskatning på hele 42% som regeringen i 2020 ønskede forhøjet til 45% altså endnu mere gift for det vi egentlig ønsker os.
Og hvad er det så vi ønsker os her i Herredet, hvor Frodo har forladt os og nu bor han i San Francisco som så mange andre iværksættere, ingen nævnt ingen glemt. Vores dyrebare SKAT skal jo betales og derfor ødelægger man muligheden for at skabe noget nyt. Virksomheder flytter altså når de bliver bedt om at flytte til en 0% skat i Delaware, hvorfor dog det? Ja det er fordi ellers ryger deres medarbejder og deres mulighed for at ekspandere virksomheden.
Min dyrebare.
Er det så kun for storkapitalen at aktionærerne bliver rigere? Nej det er det faktisk ikke, selv om det er det vi får tudet ørene fulde af. Faktisk har vi kun set en eneste virksomhed få flere end 1000 medarbejder her hjemme i de sidste 20 år. Hvorfor kunne vi skabe virksomheder som Novo Nordisk, som faktisk giver Danmark overskud på statsbudgettet pt. Og hvordan kunne vi skabe Mærsk? Ser du den gang da de startede var der ingen skat på virksomheder, der var ikke skat på aktier. Det var stort set som i Delaware. Så får jeg nu spørgsmålet, kan du da tænke dig, at det bliver som i USA. Øh ja, det har det været og det vi bryster os af nu, er de virksomheder der blev skabt dengang. De virksomheder der holder os oppe, er dem der blev skabt under andre forhold. Det europæiske bruttonationalprodukt er højere end det nordamerikanske, men væksten udebliver i hele regionen. Danmark ville ikke have overskud på betalingsbalancen hvis ikke det var for Novo Nordisk, det er et faktum. Vi ville ikke have mistet vores dyrebare, hvis ikke det var på grund af skatterne.
Cigaretter og kunstig intelligens
WHO har lavet en undersøgelse der påviser at afgifter på cigaretter og tobak hvis de er høje nok giver folk et incitament til at stoppe med at ryge. Danske undersøgelser viser samtidig at folk i højre grad er bekymrede over deres helbred når de ryger en pakke cigaretter om dagen.
Derfor undrer det mig også at vi i Danmark har verdens højeste aktiekapitalbeskatning, hvilke er et direkte incitament til at stoppe med at investere i startups herhjemme. Samtidig er det nemt for startups at flytte væk, specielt når virksomheden får alle mulige andre grunde som også nævnes af de fire keynotes på scenen.
Samtidig med det har Biden udsted en AI bekendtgørelse d. 30. oktober hvor regeringen planlægger at gøre det nemmere at ansøge om visum til at arbejde i USA bliver gjort nemmere og mere effektiv. Specielt for dem der arbejder med kunstig intelligens.
Ser vi på hvad der sker i egen baghave, er der Kinesiske virksomheder på DTU der har et lille kontor hvor de så får adgang til fredagsbaren og de studerende. Tilbuddet kunne lyde til en med AI ingeniøruddannelse, start dem i Shenzhen her får du en høj løn og det job du helst vil have, vi giver dig nogle medarbejdere og en lækker lejlighed samt fri bil.
Det er svært at diskutere emnet, når paneler, som det på Digital Tech Summit ikke vil se virkeligheden i øjnene. Det kan på ingen måde diskuteres om virksomhederne forsvinder ud af landet, det kan på ingen måde diskuteres om væksten er aftagende i Europa og i Danmark. Det kan ikke diskuteres om IBM vil lave deres virksomheder inden for Quantum i USA. Det kan ikke diskuteres om panelet ikke nævnte Kunstig Intelligens som hele Summit var plastret til med.
Konklusion
Kunstig Intelligens er så kraftigt et redskab at det får indflydelse på alt, ja alt hvad vi arbejder med. Ikke kun i teknologiske virksomheder, alle benytter sig af teknologi i dag. Alt bliver snart styret autonomt af AI men grund teknologien er opfundet et andet sted end i Danmark. Når vi i Herredet kun tænker på jobsikkerhed, fat løn og at vi kan blive tæt på familien, så vil udviklingen af AI helt automatisk rykke til Kina og USA. Det er deres autonome teknologier der bliver brugt og ikke vores egne. Er det lige meget? Måske, det vil tiden vise. Men væksten og Unicorns kommer ikke til at ske her, det er et faktum, så længe vi ikke sadler om og skaber de samme rammer for startups her, så sker her intet. Det var panelet et godt eksempel på. Man nåede med nød og næppe at stoppe store statsstøttede Kinesiske virksomheder i at sætte al vores 5G infrastruktur op. Det ville have betydet en fin mulighed for disse at følge med i alt, ja i alt hvad vi foretager os i Europa. Hemmeligheder ville ligge på kinesiske servere. Hvad sker der så når teknologien er en elbil der har kamera på alle sider, hvad sker der når den som en google fotovogn optager alle vores IP-adresser? Hvilke konsekvenser har Kinesisk AI på det danske marked, hvilke har Amerikansk? Hvilke tanker gør vi danskere os i det hele taget om at skabe vores egne virksomheder som har styr på sikkerheden og kritisk infrastruktur?
Men selv om Frodo er en lille skikkelse i det store trebindsdrama om ringen, så får han alligevel styr på sagerne. Det er dog et eventyr og ikke alle historier ender godt. Den europæiske vækst i bruttonationalprodukt har været faldende de sidste mange år, målt op imod Kina og USA. Skatten er for høj, lønnen for dårlig og væksten udebliver. Den formel har man prøvet før i mange stater og det har ikke blot en gang men hver eneste gang vist sig at ende i kaos.
Mit bedste råd til danskerne og resten af Europa er, sænk skatterne på iværksætteri, ellers mister vi både hjerner og vækst. Når de er væk, er her kun konsulenter tilbage. Og som I alle gode eventyr er der ingen der orker at læse ringenes herre uden Frodo og Gollum, men hvor kun orker hærger og plyndre.
Af Steffen Kirkegaard Formand Tænke Tanken KITEK. Kunstig Intelligens, Teknologi og Etik Kommission.
d. 13 / 11 / 2023